Vedligehold af gravsted på Sct. Olai Kirkegård

På de traditionelle gravsteder, både kister og urner, er man velkommen til selv at passe gravstedet. Dog skal kirkegårdsvedtægten overholdes så misvedligehold undgås.

Gravsteder i græs passes af kirkegårdens personale da der her er krav om obligatorisk pasning af gravstedet fra kirkegårdens side.

Kirkegården tilbyder 2 typer pasningsordninger:

Flerårige aftaler indgås for minimum 5 år og omfatter udover renholdelse af gravstedet fornyelse af udgåede eller forvoksede planter, opretning af gravstedet efter jordsætning, opfyldning af grus samt beskæring efter ønske.

1 årige aftaler omfatter renholdelse af gravstedet. Øvrige ydelser fra kirkegårdens side er på timeløn.

Udover renholdelsesaftaler tilbyder kirkegården også aftaler om plantning af stedmoderplanter om foråret, plantning af icebegonia sommer, plantning af hyacintlog efterår samt grandækning af gravstedet.

Disse aftaler tilbydes både som 1 årige samt flerårige. Disse aftaler er ikke mulige at benytte ved urner i plæne.

En gang ugentligt fjernes visne buketter på alle gravsteder. En gang årligt får alle gravsten en algebehandling.

Anlæggelse eller reetablering af gravsted efter begravelse eller bisættelse er ikke omfattet af pasningsaftaler. Dette påhviler gravstedsejeren. Kirkegården er gerne behjælpelig med dette mod betaling.

Fredningstiden på Sct. Olai kirkegård er 10 år for urner og 20 år for kister.