Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Julens Fortællinger i Toner og Ord

DEC
15

Julens Fortællinger i Toner og Ord


Dato Onsdag d. 15. december 2021, Kl. 19:00 til kl. 20:30
Sted Sct. Catharinæ Kirke, Lille Kirkestræde 1, 9800 Hjørring
Medvirkende
Helle Bundgaard Laursen
Julens Fortællinger i Toner og Ord

Julens Fortællinger i Toner og Ord

Særgudstjeneste, onsdag den 15. december 2021 kl. 19.00

Helt exceptionelt for adventstiden 2021 afholder vi i Sct. Catharinæ Kirke særgudstjenesten ”Julens Fortællinger i Toner og Ord” onsdag den 15. december kl. 19.00. Efter aflysningerne af julens gudstjenester i 2020 kunne vi vist alle godt trænge til at synge nogle af adventstidens og julens smukkeste salmer og høre både bibelske og skønlitterære fortællinger, som kan lukke julen ind i vores hjerter og tanker.

Udover den fælles salmesang vil der være musikalske juleindslag ved Sct. Catharinæ Kirkes kor under ledelse af Organist Thomas Abildgaard, mens Sognepræst Helle Bundgaard Laursen vil læse såvel fra det Gamle og det Nye Testamente som historier af Selma Lagerlöf og H.C. Andersen – alt sammen i en god blanding, der gerne skulle give blanke og stemningsfyldte juleøjne. Efter gudstjenesten indbydes alle til lun gløgg i Sognegårdens foyer.

Gudstjenesten ”De Ni Læsninger”, som Sct. Catharinæ Kirke normalt har tradition for, vil i år udgå, men hvis man tænker, at det ikke er rigtig advent uden læsningerne, afholder Sct. Hans Kirke ”De Syv Læsninger” fjerde søndag i advent, den 19. december kl. 14.00.